ÆLDREPLEJE Det er frustrerende for vores ældre, hvis der kommer alt for mange forskellige ansigter fra ældreplejen i ens hjem. Derfor er jeg glad for, at Silkeborg Kommune nu kan modtage et tilskud på 6,1 millioner kroner til at udvikle og udbrede faste teams i den lokale ældrepleje med henblik på at styrke kontinuitet og helhed i plejen for den enkelte ældre.
Det glæder mig som lokalt folketingsmedlem og medlem af Folketingets ældreudvalg, at Silkeborg Kommune nu får penge til at begynde med at opbygge faste teams, som skal komme hos de ældre. Jeg håber, at pengene kan bidrage til bedre forhold både for medarbejderne i ældreplejen og selvfølgelig for de ældre, som har behov for ældrepleje i det daglige.
Jeg håber, at pengene kan bidrage til etablering af faste teams i den lokale hjemmepleje, så vores ældre i fremtiden vil møde velkendte ansigter, og man undgår, at en masse mindre kendte mennesker løber ind og ud af de ældres hjem.