STØJ Det glædede mig meget at læse avisen forleden om den nye støjskærm ved Buskelund. Flere gange har jeg besøgt Rune Birkemose, lyttet på støjen og talt om, hvordan vi kunne få afsat penge til en støjskærm. Og med min lokale partifælle og byrådsmedlem, Jonas Sivertsen, har jeg utallige gange diskuteret problemet og mulige løsninger. Og sådan har det været for andre lokale politikere. Vi har været mange der engagerede os i sagen. Og det lykkedes heldigvis, fordi vi tog en politisk beslutning på Christiansborg i juni 2021.
Forhistorien er, at der opstod en juridisk tvist mellem Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune. Vejdirektoratet mente, at Silkeborg Kommune under boligudstykningen af området burde have vidst, at der ville komme støj i området. Omvendt mente Silkeborg Kommune - med rette - at de støjkort, som Vejdirektoratet på det tidspunkt præsenterede på baggrund af antal forventede trafikanter på motorvejen, ikke viste så høj støj, som der reelt kom. Fejlen lå i en vaskeægte succes, nemlig at Silkeborgmotorvejen hurtigt blev benyttet af langt flere trafikanter end forventet og derfor også mere støj til følge.
På Christiansborg blev Rune Birkemose og alle de andre beboere ikke imødekommet da VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti indgik en blå infrastrukturaftale i foråret 2019.
Det var jeg skuffet over. Kort efter var der valg. Efter valget gik jeg efter at blive transportordfører for Socialdemokratiet, så jeg blandt andet kunne fremme en lokal sag som denne. Mens Benny Engelbrecht var transportminister, kom vi så langt med sagen, at vi anerkendte, at der ikke kunne findes en juridisk løsning. Derfor var det en politisk løsning vi traf som led i aftalen om Infrastrukturplan 2035 i juni 2021. Her blev strækningen skrevet ind og i forlængelse af den tvist, som der havde været mellem Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune, så havde vi fået et klart budskab fra Silkeborg Kommune, at man var parat til at slå halv skade og betale den ene halvdel. Det gjorde vores politiske beslutning meget lettere.
Og i forlængelse af Hans Krabbes leder i avisen forleden: Har vi lært noget af denne sag?
Ja, i Infrastrukturplan 2035 afsatte vi tre milliarder kroner til at dæmpe støjen fra statsveje. Er det nok? Nej, desværre. Men vi fordeler midlerne ud fra et princip om, hvordan vi fjerner støjen mest muligt for flest mulig borgere. Og så må vi se, om vi kan finde flere penge, når de afsatte er brugt.
Får vi nok støjdæmpning for pengene? Vi arbejder på det. Jeg har selv spillet ind til Vejdirektoratet med forslag til nye tiltag. De prøver dem af og drager erfaringer, så vi kan tage nye virkemidler i brug. Støjsvag asfalt, støjskærme tættere på dækkenes friktion med vejbanen – for eksempel i midterrabatten på en motorvej.
Og så skal vi via EU sørge for, at få alle de mest støjende dæk af markedet i Europa. Forskellen mellem det mest og mindst støjende dæk er seks db, det vil sige den samme støjdæmpende effekt, som den nye støjskærm ved Buskelund. Indtil EU får reguleret dækstøjen, så har jeg en stille bøn til alle bilejere: når du skal købe nye sommer- eller vinterdæk, så er sikkerheden selvfølgelig vigtigst, men se lige på støjmærkningen fra det dæk, du overvejer at købe – de mindst støjende dæk er ofte dem med bedst brændstoføkonomi og dermed også den bedste klimaeffekt for både fossile og el-biler. Det er win-win for din privatøkonomi og solidaritet med folk, der bor tæt på de veje, som vi er mange, der er glade for at køre på.
