STÆRKE RESULTATER FOR OS I SILKEBORG KOMMUNE

SÅ ER DET NU ALLE BORGERE I SILKEBORG KOMMUNE

På tirsdag den 1. november kan du med din stemme være med til at sikre dig selv og borgerne her i Silkeborg Kommune, at der bliver valgt lokale folketingsmedlemmer, som vil arbejde for vores lokalområde i Folketinget.

På valgdagen håber jeg, at du vil stemme personligt på mig. Alle stemmer tæller – også din.

Godt valg, Silkeborg!

SOCIALDEMOKRATIET VIL UDVIKLE SILKEBORG SYGEHUS

Socialdemokratiet på Christiansborg vil ikke bare bevare Silkeborg Sygehus, men sikre dets udvikling ved at investere i dets vedligeholdelse.
Som lokalt folketingsmedlem er jeg glad for og stolt over at kunne fortælle, at Socialdemokratiet vil oprette en Sygehusfond og blandt andre har udpeget Silkeborg Sygehus og Psykiatriens Hus i Silkeborg, som bygninger der skal have en kærlig hånd og gøres mere moderne.
Med dette tilsagn om at investere i vores lokale sygehus, sætter vi fra Socialdemokratiets side en tyk og fed streg under, at vi vil bevare og udvikle Silkeborg Sygehus.
Se med i videoen...

Her på siden kan du se mere om mine resultater og ambitioner for os her i Silkeborg Kommune

Det vigtigste for os i Danmark lige nu og i de kommende år er, at vi kommer trygt igennem de svære tider med store prisstigninger og at vi investerer i vores fælles velfærd, når vi bliver flere børn og ældre.

Og så arbejder jeg som altid for lokale sager og stærke resultater for os i Silkeborg Kommune.

Se med i videoen her - om de resultater jeg har været med til at skabe for os her i Silkeborg Kommune siden sidste valg…

STEM SILKEBORG, STEM PERSONLIGT!

Når du står i stemmeboksen på tirsdag den 1. november, så stemmer du lokalt ved at sætte dit kryds ud for navnet på den lokale kandidat, som du ønsker at stemme på.

Og vil du stemme personligt på mig, så står jeg på stemmesedlen i HELE Silkeborg Kommune.

På valgdagen håber jeg, at du vil stemme personligt på mig. Alle stemmer tæller – også din.

VI VIL FORTSÆTTE INVESTERINGER I VORES BØRNS TRIVSEL

Vi skal sikre, at vores børn trives og er trygge i dagligdagen. Vi har indført minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, fordi vi tror på, at vores yngste børn skal have så god en start på livet, som vi kan give dem.

Er vi i mål? Synes jeg, at det er godt nok endnu? Nej. Vi skal nemlig videre med udviklingen af vores velfærd for børnene. Og det kan vi ikke gøre med Søren Pape og blå bloks forslag.

Se med i videoen…

FLERE LÆRERE I VORES LOKALE FOLKESKOLER

Det er vigtigt, at vores børn trives og er trygge i folkeskolen, så de kan lære en helt masse. Vi vil sikre vores børn gode og trygge rammer, med lærere nok til at tage sig godt af vores børns læring og trivsel.

Det vil vi gøre ved at sænke klassekvotienten i 0-2. klasse til 26 elever.

Se med i videoen…

VI INVESTERER I SUNDHED OG PSYKIATRI

Hele sundhedsområdet har brug for mere personale, og det kræver flere investeringer og bedre løn.

Her i Silkeborg Kommune har vi Silkeborg Sygehus og Psykiatriens Hus.

Jeg prioriterer psykiatrien fremfor skattelettelser til de rigeste. Psykiatrien kræver en komplet opjustering til den virkelighed, vi står i: Mere personale, flere midler og meget bedre planlægning.

Indsatsen skal gå på to ben.

Vi skal hjælpe og helbrede de, der er blevet syge. Og så skal vi forebygge.

I en tid hvor mange børn og unge netop oplever stigende mistrivsel, skal vi sikre, at de første tegn på mistrivsel eller en psykisk lidelse bliver opdaget og behandlet i tide, så begyndende problemer ikke vokser sig større og større.

Jeg går til valg på, at styrke psykiatrien langt udover de første skridt, vi allerede har taget på Christiansborg.

Se med i videoen…