Vi mærker det alle sammen. Priserne er steget voldsomt. Danmark er som alle vestlige lande ramt af stigende priser på grund af Putins brutale angrebskrig i Ukraine.
Så længe prisstigningerne gør sit daglige indhug i vores økonomi, forsøger vi socialdemokrater, at ramme den ansvarlige og retfærdige balance mellem at hjælpe de danskere, der er hårdest ramt af stigende priser nu og her, og gøre det på en måde, så vi ikke risikerer at øge priserne endnu mere. Og det ville vi gøre, hvis vi delte en pose penge ud til alle danskere. Derfor er vi nødt til målretter at hjælpe dem, der er hårdest ramt.
Vi har aftalt en ældrecheck på 2 gange 2.500 kroner, et engangsbeløb på 2.000 kroner til andre modtagere af tilbagetrækningsydelser, samt et højere beskæftigelsesfradrag.
Vi har besluttet at sende en ekstra børnecheck til børnefamilier i 2023.
Vi har indgået aftale om en varmecheck på 6.000 kroner skattefrit til alle danske husstande med en samlet årlig indkomst under 650.000 kroner, der fyrer med naturgas eller har fjernvarme baseret på gas.
Vi har aftalt en frivillig indefrysningsordning for energiregningen denne vinter, så regningen over et loft svarende til priserne i 4. kvartal sidste år kan afdrages over en flerårig periode.
Vi har lagt et loft på 4 procent over huslejestigningerne i private lejeboliger.
Endeligt har vi banket elafgiften helt i bund fra nytår. Og vi har ambitioner om også at sænke gasafgiften efter valget, hvis vælgerne viser os den tillid. Det er noget der vil gøre en stor forskel for de mange familier her i Silkeborg Kommune, som opvarmer sit hus med gas.
Vi holder et vågent øje med prisstigningerne og vil fortsætte med at sætte målrettet ind for at hjælpe de som rammes hårdest. For kun sådan kan Danmark komme helskindet igennem inflationskrisen.