150 ÅR ER OSSE EN ALDER. Lokale socialdemokrater har igennem historien sat sit tydelige præg på Socialdemokratiet.
JUBILÆUMSTANKER I fredags fyldte Socialdemokratiet 150 år. En god anledning for mig som lokal folkevalgt socialdemokrat til at stoppe og reflektere over, hvad mit - efterhånden - gamle parti med forbilledlige socialdemokrater i spidsen, har haft af afgørende betydning for vores samfund som det ser ud i dag.
Socialdemokratiet har været en drivkraft for det velfærdssamfund, som Danmark er blevet til. I flere historiebøger bliver modellen slet og ret kaldt Den Socialdemokratiske Velfærdsmodel. En samfundsmodel som jeg godt kan forstå, at mange udefrakommende misunder os for. I 1871, da Socialdemokratiet blev skabt, var pengene ganske små for rigtig mange danskere. De demokratiske rettigheder, vi bryster os af i dag, var i den grad indskrænket. Alt for store forskelle på tværs af samfundet mellem rig og fattig. I dag er vi på samtlige parametre et af verdens rigeste samfund. På økonomi. På frihed. På lighed. Der er virkelig sket meget godt på 150 år. Det kan vi i høj grad takke store socialdemokratiske personligheder gennem tiden for. Kvinder og mænd, der har kæmpet for deres land og kæmpet for, at vi kan alle kan være en del af et mere retfærdigt Danmark.
Helt oplagt ledes mine tanker i dag hen på Peter Sabroe og Julius Bomholt. To socialdemokrater, der har været med til at ændre Danmarkshistorien, som begge er født i Silkeborg. Jeg er stolt af, at komme fra samme geografiske udgangspunkt som de to herrer. Jeg har sågar for få år siden fundet ud af, at jeg deler forfædre med Peter Sabroe her på egnen fra før Silkeborg blev en by.
En stor politiker, der er født under trænge kår i Gødvad. Han kæmpede utrætteligt for samfundets svageste - i særdeleshed for børnene. I 1908 stod Peter Sabroe på Folketingets talerstol med en pakke fedtegrever, hvis stank var helt forfærdelig. Pakken havde han medbragt, for at få sin kollegaer i salen til at forstå, at de stinkende fedtegrever blev serveret for børnene på børnehjemmet Hebron. Og for at få dem til at indse, at fedtegreverne var uegnet som mad - og da især til små børn. Børnenes ven, blev han kaldt, og han stod altid på deres side - lige der, hvor Socialdemokratiet skal stå.
Julius Bomholt er født i Alderslyst i 1896. Tre gange har han været socialdemokratisk minister, men er mest kendt for at være Danmark første minister for kulturelle anliggender, som det hed dengang i 1961.
Bomholt har i årtier været drivkraften bag den socialdemokratiske kulturpolitik. Kulturen skulle demokratiseres, mente Bomholt. Det gjorde han blandt meget andet ved at oprette Statens Kunstfond - Danmarks største kunstfond, der årligt støtter kunstens udvikling med 500 millioner kroner.
I dag i Socialdemokratiets 150 leveår, tænker jeg på mine to partifæller fra Silkeborgegnen og de mange andre store socialdemokratiske tænkere, der har været med til at præge Danmark på vejen til at blive et af verdens rigeste samfund på flere parametre. Jeg er stolt af, hvad vi har udrettet på 150 år.
